En gruppe, der står og brainstormer over en idé

Har du lyst til at arbejde på din kreative tænkning, men er i tvivl om, hvor du skal starte så frygt ikke. Herunder er der listet 3 forskellige metoder du kan bruge til trygt at arbejde med din kreativitet. Vi er mange, der er blevet skræmt væk fra kreative opgaver fordi vi ikke er artistiske, men det er heldigvis kun en brøkdel af, hvad kreativitet er. Lad os kigge nærmere på de 3 metoder.

Byg videre på idéer

Denne metode er bedst, hvis I er flere i en gruppe, der kan sparre sammen, men den kan også laves alene eller i samarbejde med en AI som ChatGPT.

Konceptet er simpelt, men kan være lidt svært i starten indtil du får det ind under huden.

Det går ud på, at der startes ud med en udfordring, som vi prøver at løse og til dette kræver det, at vi kommer på nogle idéer.

I sit grundkoncept fungere det ligesom en brainstorm, hvor der bare løbende bliver bygget videre på de idéer, der bliver skabt.

En god grundregel kan være, at man hele tiden skiftes med at bygge ovenpå idéer, så det ikke er den samme som bare bliver ved med at bygge videre og videre. Her kan der aftales, at det går i urets retning ligesom med et kortspil.

Laves denne øvelse i teams, er det vigtigt at være en god teamplayer og give plads til hinanden. Da nogle kan have svært ved at komme på idéer til tider.

En ting er dog sikker, og det er at hvis I gør det reglmæssigt så vil I blive bedre og bedre til at komme på gode idéer.

Det er meget sjældent, at der er kommet gode idéer ud fra enkelte personer. Derfor er alle input værdifulde, selv dem du synes er dårlige, fordi de hjælper de andre til at komme på nye tanker, der kan gøre idéen unik og værdifuld.

Stil spørgsmål for at hjælpe din kreative tanker

At stille spørgsmål er en utrolig simpel metode og kan bruges til at udvikle nye idéer ud fra eksisterende produkter eller koncepter.

Du kan forestille dig udviklingen af en bærbar computer. Der var ikke nogen som startede med idéen om, hvordan bærbare computere er i dag. De startede formentlig med, at der var nogen som tog en stationær computer og spurgte et simpelt spørgsmål: Hvordan kan vi gøre den mere transportabel?

Der er mange svar og retninger, som man kan gå i og sådan vil det være med alle produkter/koncepter.

Der er desværre ikke nogle universelle spørgsmål, som du altid kan bruge, fordi det kommer an på hvad det er du arbejder på.

Er der tale om noget software eller et fysisk produkt kan du spørge: Hvordan kan det gøres mere brugervenligt?

Men det er ikke sikkert, at det gør sig gældende til det du vil skabe. Derfor handler det om, at du finder ud af, hvad du vil skabe og derfra kan du finde på spørgsmål, som kan hjælpe dig.

Disse spørgsmål kan måske få dig til at tænke lidt ud af boksen:

Hvad kan jeg gøre for at alle forstår det med det samme?

Hvad sker der, hvis jeg fjerner eller tilføjer X?

Hvad ville jeg ændre eller forbedre ved det, hvis jeg skulle bruge det om 3 år?

Hvordan vil det fungere, hvis det blev lavet til børn/par/ældre?

Disse spørgsmål er som sagt ikke universelle, men de kan muligvis hjælpe dine kreative tanker videre. Det kan være, at du med tiden selv finder de spørgsmål, som du altid stiller når du skal udvikle nye idéer. 

Funktionelle beskrivelser

Denne metode kan du både arbejde med selv, men den kan også fungere som en sjov leg til et mindre selskab. 

Det går ud på, at du skal finde et hverdagsobjekt fx et glas.

Nu skal du beskrive dit produkts funktion med et udsagnsord og et navneord, og finde på andre objekter, der kan gøre den samme funktion.

Eksempel:

Glas det kan indeholde væske

Andre objekter med samme funktion

Med denne metode bliver du bedre til at skabe associationer mellem ting, og komme på nye metoder til at gøre ting. Det får dig til at tænke ud af boksen og langsomt kommer du til at blive bedre til at komme på unikke og skøre idéer.

I eksemplet overfor er der oplagte associationer som gryde og skål, mens en gummistøvle stikker lidt mere ud.

Nu nævnte jeg jo, at det også kan bruges som selskabsleg, og her kan I skiftevis finde et hverdagsobjekt, som i skal forklare på samme måde som vist overfor.

Her kan I aftale at man har 30-60 sekunder per person og så gælder det om at komme med så mange objekter som muligt.

Der gives point efter antal nævnte objekter og originaliteten af dem.

Bonus: Øv dig i at drømme

For at være kreativ er du nødt til at afsætte tid. De største firmaer i verden afsætter tid, hver eneste dag til at komme på nye og unikke idéer til udfordringer og problemstillinger.

Det kan være en stor udfordring i den tid som vi lever i, hvor vi bliver bombarderet med input hele tiden, men for at være kreativ har du brug for ro, hvor du kan fokusere på en idé eller problemstilling. 

Vi har brug for at udvikle vores fantasi til at komme på mere originale idéer og her er vores dagdrømme et meget stærkt værktøj. 

Hvis du ikke er en naturlig dagdrømmer, der falder i staver over alle de idéer og muligheder som strømmer igennem dit hoved. 

Så frygt ikke, det er helt normalt.

En måde du kan starte ud på er ved at tage noget, som du har observeret i løbet af dagen, og stille spørgsmål til det inde i hovedet.

Hvordan ville huset se ud, hvis det var lavet til en giraf?

Hvordan kan jeg løse denne opgave?

Hvad mangler jeg for bedre at kunne gøre X?

Det kan også være, at du tænker hvordan vil mit liv se ud hvis …?

Det er alt sammen noget, der hjælper din fantasi med at udvikle sig, som vil blive en god gevinst for dig.

Hvis du gør det nok vil du med tiden opleve, at du har mulighed for at bruge din fantasi i dagligdagen ligesom børn gør. Pludselig kan du forestille dig, ligesom da du var barn, at en gren er et sværd og du kan bedre leve dig ind i legen.

Bonus tip:

Din kreativitet fungerer som en muskel, og ligesom med din biceps så bliver den kun stærkere af at blive trænet. 

Derfor skal du løbende øve dig, og gerne afsætte tid hver eneste dag, og så vil du opleve mirakler i forhold til, hvad din kreativitet er i stand til.

Det behøver ikke være mere end 2-5 min. Alt vil gøre en forskel.