Kreativitet er afgørende for virksomhedens succes, da den øger medarbejdernes engagement i projekter og sikrer en højere innovationsgrad.

Kreativitet er ikke blot en bonus, men et effektivt redskab til at drive virksomhedens innovation og problemløsning, hvilket er nødvendigt i dagens marked. Har virksomheden ikke fokus på, at skabe en kreativ arbejdskultur, risikere den at gå i stå og ikke kunne følge med i udviklingen i samfundet.

Derfor er organisationer afhængige af kreativitet for at være foran konkurrenterne, skabe nye produkter og tilpasse sig brugernes behov.

Men det kræver en større indsats at skabe et kreativt miljø end blot at finde en brainstorm frem i ny og næ.

Hvad er et kreativt miljø?

Mange har stadig den opfattelse, at kreativitet er det samme som artistisk, men det er en kæmpe løgn. Kreativitet er i virkeligheden vores evne til at løse de udfordringer som vi står over for og det er derfor vigtigt, når der skal genereres nye ideer og løsninger til komplekse problemer.

Samtidig er det den, der driver udviklingen af nye produkter, når vi vil skabe noget nyt og originalt.

For at det kan lade sig gøre, er virksomheden nødt til at skabe et miljø, der værdsætter nysgerrighed, hvor der bliver lyttet til nye og skæve ideer. 

Medarbejderne skal have frihed til at udforske ideer og vide at deres eksperimenter værdsættes og at de har tillid til at gøre det. Det vil skabe et større engagement blandt medarbejderne i projekter, og gøre at de er mere villige til at teste nye ting, hvilket er en afgørende faktor for innovativt arbejde.

Her spiller lederne en stor rolle, for deres kommunikation bestemmer, om der skabes et kreativt miljø eller ej. De skal være støttende og anerkende kreativiteten, og skabe et rum med åben kommunikation, hvor det er tilladt at dele ideer og teste dem af for at se, om de er relevante for virksomheden. Dette gøres selvfølgelig i aftalte tidsrum i løbet af ugen.

3 grunde til at kreativitet er vigtigt for virksomheden

  1. Kreativitet er afgørende for en virksomheds succes og vækst, da den tillader nye perspektiver, der kan føre til innovation. Dette er en vigtig faktor for at virksomheder kan skille ud fra konkurrenterne.
  2. Kreativ tænkning er nødvendigt for at løse fremtidige problemer som virksomheden vil stå over for. Den hjælper til at kigge i en anden retning, der kan være med til at skabe nye og bedre løsninger, fordi vi ikke kan løse nye problemer med den tilgang vi har brugt til tidligere problemer. Ved at få kreativ tænkning ind under huden bliver det muligt at håndtere udfordringer bedre og identificere de nye behov.
  3. Den største fordel er for virksomhedens medarbejdere, der oplever en større tilfredshed når de får lov at udtrykke deres kreativitet. Det skaber et større engagement og glæde, når der arbejdes med noget som er meningsfyldt, og det bliver det lige så snart de bliver mere involveret i processen, ved at deres ideer betragtes som værdifulde. Det skyldes, at det resulterer i et større ejerskab over projektet, der udløser en følelse af anerkendelse.

Hvad hvis medarbejderne ikke er kreative?

Der er mange medarbejdere, der ikke anser sig selv som kreative, og det skal der laves om på. Da de er en kæmpe ressource for virksomheden lige så snart de ser sig selv som kreative.

De er nemlig kreative! Vi er alle født kreative, men fra at 98% af os er kreative genier som 5-årige er det kun tilfældet for 2% når vi er blevet voksne.

Det skyldes, at vi op igennem barndommen får at vide gang på gang, at vi ikke er kreative, fordi vi ikke kan tegne eller andre artistiske ting. Medarbejderne har altså skabt sig et mindset over, at de ikke er kreative længere, og her er det vigtigt at hjælpe dem, da det kan være afgørende for virksomhedens problemløsning.

Det nytter ikke meget at komme med en brainstorm, hvis de ikke ser sig selv som kreative, fordi de har en indre blokade om at de ikke er gode til at komme på ideer. 

Det svarer lidt til at give en person en opskrift på en kage, men de har allerede opgivet på forhånd fordi de sidste gang brændte kagen på.

Der er heldigvis nogle forskellige ting, virksomheder kan gøre for at skabe et bedre kreativt miljø.

9 måder virksomheden kan skabe en kreativ arbejdskultur

  1. Arbejd med medarbejderes kreative mindset

Det første og vigtigste step er at fokusere på, hvordan I kan styrke medarbejderens kreative mindset, da det er årsagen til at de ikke deler deres kreative ideer. De tror simpelthen ikke, at de er værdifulde. Er I i tvivl om, hvordan I kan gøre dette, er I velkomne til at tage fat i mig.

  1. Skab en kreativ rutine

En af forudsætningerne for at være kreativ, er at vi er rolige og afslappede og derfor kan det være en god ide at skabe en kreativ rutine. Det kan være, at der hver dag er 20 minutter til at arbejde med sine kreative ideer. Det kan også være, at der er afsat 1 time om ugen til det, men det er op til jer at sørge for at der plads til det i kalenderen ellers vil virksomheden ikke opleve nogen mærkbar forskel.

  1. Skab et godt kreativt samarbejde mellem kollegerne

Dette er vigtigt, fordi når det handler om kreativitet, så giver 2+2 ikke 4, men derimod 20 eller mere. Når vi mødes om en ide og får forskellige perspektiver åbner, der sig nogle helt nye løsningsrum op, der kan være fyldt med guld for virksomheden. Det værste der kan ske under et kreativt samarbejde, er at der er 1-2, der kommer med alle ideerne, mens de andre til mødet ikke føler sig hørt. Dette skal virksomheden have løst, hvis innovation er på dagsordenen. Det er ofte dem, der er stille som sidder inde med de aller bedste ideer.

  1. Reflekterer over ideer

Når du har skabt en ide, kommer den svære del, hvor du skal udfolde den og reflektere over den. Derfor er det en god ting at afsætte tid til at reflektere over og analysere din ide for at finde ud af, hvordan du kan styrke den. Det kan være at du skal udforske nogle forskellige aspekter af den for at gøre, at den bedre kan stå selv. 

Du skal se dine ideer som frø, der skal have vand, sol og gødning for at ramme deres fulde potentiale.

Det værste du kan gøre, er at gå for hårdt til din ide i den spæde start. Er der værdi i ideen, så lad den først vokse sig lidt større, inden du stresstester den for meget. 

  1. Udfordre antagelser

Kreativiteten opstår ofte i det ukendte og der, hvor du tør sætte spørgsmål til gængse opfattelser. Ved at udfordrer dine egne eller andres opfattelser vil du opleve at du åbner op for nye løsningsrum. Det bliver muligt at se noget fra andre perspektiver, der åbner op for nye ideer og muligheder. En gang troede vi at jorden var flad, men det var en tidligere opfattelse, som blev udfordret af naturvidenskaben. 

Det betyder at det vi tror er rigtigt ikke nødvendigvis er det, et andet eksempel er brødrene Wright, der opfandt flyvemaskinen. Folk tænkte også, at de var sindssyge fordi de udfordrede den gængse opfattelse, men det endte med at føre til en af de største innovationer.  

  1. Benyt kreative metoder

Den kreative proces kan hurtigt blive kaotisk, hvis der ikke bruges nogle værktøjer til at styre den. Mange tror at struktur og kreativitet er 2 modsætninger, men i virkeligheden supplerer de hinanden rigtig godt. Der findes mange værktøjer, der kan sætte struktur på den kreative proces, og nogle af dem kan være kreative metoder som double diamond, hvor der er afsat tid til at udforske og tid til at definere. Den sørger altså for at du ikke lukker ideerne ned for tidligt. 

Ved at benytte metoder kan du styre din kreativitet ved, at du har en forståelse af, hvad du skal fokusere på i den givne fase.

  1. Skab en positiv stemning og attitude

Noget af det vigtigste for at skabe en god kreativ kultur, er at skabe et miljø, der omfavner det. Under en kreativ proces er ALLE lige, og der findes ikke dumme ideer. Formår I ikke at skabe et trygt rum, er den kreative proces allerede død inden den starter. 

For at vi kan være kreative skal vi nemlig ned i gear og slappe af. Det skyldes, at vores hjerne arbejder på andre frekvenser, når vi er glade og slapper af. Er I stresset under en brainstorm, kan I være garanteret på, at jeres kreative output ikke er særligt højt.

Derfor er det vigtigt at prioritere en positiv og rolig stemning, når I skal være kreative i teamet.

  1. Vær tålmodig

Selvom det kan hjælpe på din kreativitet at arbejde under tidsbegrænsning, er du desværre nødt til at være tålmodig til tider. Du kan ikke vide, hvornår den rigtige ide opstår, og er du stresset, kan det sagtens tage meget længere tid end, hvis du formår at få din krop og sind i ro i løbet af dagen. Du har sikkert oplevet at få et væld af ideer, mens du er ude at gå, i bad eller lignende og det er fordi du her giver hjernen ro til at arbejde med dine problemer. 

Det du kan gøre er at finde den problemstilling I skal arbejde på, og så give den til dit team nogle dage inden. På den måde får hjernen længere tid til at skabe sammenhænge, der kan udvikle sig til løsninger på problemet.

  1. Brug en notesbog

Det er et simpelt, men uvurderligt redskab at have en notesbog ved hånden hele tiden. Det gør at du hurtigt kan skrive en ide ned og arbejde videre på den opgave du er i gang med. Ved at få den skrevet ned får du den ud af hovedet, og så kan du let huske den, når du skal præsentere den for andre.

Skab en kreativ arbejdskultur

Nu har du fået forskellige værktøjer til at skabe en kreativ arbejdskultur, men selvom du har alle værktøjer, er det stadig vigtigt at have fokus på det og bruge dem.

Kreativitet fungerer ligesom en muskel, og den er du nødt til løbende at træne, hvis du vil have mest muligt ud af den. Træner teamet ikke løbende sin kreativitet, vil det ikke være i stand til at løse problemer effektivt og finde frem til innovative løsninger når der er behov for det.

Men det vigtigste er at skabe et trygt område og opsætte møder så teamet let og ubesværet kan arbejde sig hen imod en løsning på jeres problemer. Er I i tvivl om, hvordan I skal gøre dette, er I velkomne til at tage fat i mig og høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe jer.