
Alt er efterhånden blevet ens, og vi gør mindre og mindre for at skille os ud. Vi vil gerne være en del af flokken og tilbyde noget som altid er en sikker vinder, men hvordan påvirker det vores kreativitet? Det prøver vi at kigge nærmere på her.
Alt er blevet ens og vi skiller os ikke længere kreativt ud
Hvis du kigger dig omkring, om det er på nettet eller blandt de lokale spisesteder, så oplever du ofte, at alting er opbygget på samme måde. Der er ingen som vil skille sig ud og de følger gerne de trends, der er oppe i tiden og som er sikrer valg.
Du kan se det på biler, tøj og elektronik – for de uerfarne så vil alle produkter næsten være identiske og lige kedelige at kigge på, for de følger alle de samme trends og det sikre valg, der gør at de ikke støder nogen, og de fremstår stilrene som de fleste ønsker.
Ved at gøre, hvad de andre gør er vi sikre på, at det vi udvikler bliver accepteret, men det gør også at verden bliver lidt flad og kommer til at mangle identitet.
Hvorfor er vores kreative output så ens i udtryk?
Det kan være, at du har en fornemmelse af, at når du ser en ny film eller serie at du bare ser en gammel film i nye klæder? Det er sikkert også rigtigt, og det skyldes blandt andet at verden er blevet meget mindre, forstået i den forstand at alt er tilgængeligt gennem internettet.
Uanset, hvor vi befinder os henne i verden, så bliver vi udsat for de samme serier, produkter, reklamer og meget mere.
Det har sat en gevaldig kæp i innovationens hjul, men det fører da til tider små kreative forbedringer med sig. Dog sjældent noget der er så interessant, at vi snakker om det.
Men er det bare fordi, at vi alle bliver bombaderet med den samme inspiration på internettet? Der får os til at tænke i de samme baner?
Ikke nødvendigvis.
En anden stor ting kan også være, at vi hele tiden bliver målt på selv de mindste ting, der gør at en fejl kan gøre stor skade på vores brand eller identitet.
Det betyder selvfølgelig også, at vi holder tilbage med vores kreativitet og holder os til de sikre valg. Vi vil gøre alt for at beskytte os selv, og det skyldes at vores urhjerne ved, hvor vigtigt det er at forblive en del af flokken.
Derfor er det sikre valg at følge trenden og gøre, hvad alle andre gør – på den måde kan vi være sikker på, at folk acceptere det vi gør og laver.
Men det er at lægge låg på sig selv, og det bliver en destruktiv vej at følge, fordi vi ikke får løst de udfordringer vi står overfor med respekt for os selv, da accepten fra andre er vigtigere.
Er du lidt i tvivl om du er kreativ kan du læse, hvad det vil sige at være kreativ her
Hvordan kan vi skille os ud gennem kreativ tænkning?
En af måderne til at skille sig ud er at se, hvad normerne/reglerne er i ens branche og udfordre dem.
Det kan godt være, at en café med respekt for sig selv skal have en café burger, men hvis alle har det bliver det kedeligt og forudsigeligt. Hvad ville der ske, hvis man fjernede den og lavede en café tærte i stedet for?
En ting du kan være sikker på, at der ville ske vil være at du pludselig tilbød noget som de andre ikke havde på menukortet.
Det kan være, at du på den måde ramte et segment, som har søgt en god café tærte i mange år. Det kan selvfølgelig også, at der ville komme nogen og spørge, hvorfor du ikke har en café burger.
Men nogle gange skal vi turde træde ud på ukendt land, og skubbe lidt til reglerne, fordi det er den eneste måde at skabe en ny efterspørgsel på.
Skil dig ud og bliv unik.
Det kan også være, hvis du elsker at male og alle dem du kender maler natur eller dyr, fordi det er det folket gerne vil have. Er det også det du vil have, eller går du imod din egen natur, hver gang du maler det?
Måske er du mere til at male slotte og eventyr på lærredet.
Så spring ud i det, fordi måske kan du ramme din unikke niche, hvor du har markedet helt for dig selv.
Vi ved det først når vi tør tage chancen og prøve det af som vi brænder for.
Selvfølgelig skal du tage højde for dine kunder, men hvis du bare blender ind blandt alle andre og det er tydeligt at se, at du ikke brænder for det.
Så bliver du ligegyldig og det bliver svært at sige, hvorfor man skal man vælge dig over andre?
Derfor kan det være en god idé at tage chancen og følge din indre kreative flamme.