En læge, der studere forskellige billeder af hjernen

Som du sikkert allerede ved så deler vi ofte hjernen op i to dele, hvor den venstre er den logiske og analytiske del, mens den højre er den kreative del. Vi forbinder os ofte mest med en af siderne og kalder os selv for logisk eller kreativ tænkende. 

Du skal dog bare vide, at hver side af afhængig af den anden, og der findes næsten ingen aktiviteter, hvor vi ikke bruger begge sider af hjernen på samme tid. Derfor er det en myte, at den ene side er mere kreativ, mens den anden er mere logisk.

Lad os dykke nærmere ned i de to hjernehalvdele. Vi starter med at kigge på den kreative, hvorefter vi tager et kig på den logiske hjernehalvdel.

Hvad er den kreative hjerne?

Den kreative hjerne er ofte forbundet med højre hjernehalvdel. Det er den som er ansvarlig for vores kreative tænkning, hvor vi kan benytte vores fantasi til at skabe mønstre og nye sammenhænge. Det er den som vi bruger til at skabe billeder i sindet og forestiller os, hvordan forskellige situationer kan udspille sig.

Det er den som gerne vil prøve nye ting af og er god til at komme med idéer når du skal løse en udfordring.

Funktioner:

Hvordan arbejder den kreative hjerne?

Den kreative hjerne arbejder ved at skabe associationer mellem forskellige oplevelser, erfaringer og viden som du har. Det gør den kreative hjerne unik, fordi den gennem disse mønstre eller sammenkoblinger kan føre til nye idéer og perspektiver på en udfordring. 

For at dette kan lade sig gøre kræver det et miljø, hvor kreativiteten kan trives, hvor der er plads til at tænke uden for rammerne, udforske og eksperimentere. 

Det er dette som godt kan være svært for logisk tænkende, fordi et kreativt frirum kan opleves som ustruktureret tænkning, hvilket til tider kan være en fordel under kreativt arbejde. Dog skal det også siges, at andre gange kan struktur hjælpe kreativiteten.

Hvad er den logiske hjerne?

Den logiske hjerne er ofte forbundet med venstre hjernehalvdel. Det er den som er ansvarlig for at forholde sig til den information som vi konstant modtager og behandler den. Det gør den ved at sætte ting i system og kasser, så den bliver mere struktureret og nemmere at forholde sig til. Derudover er den venstre hjernehalvdel også der, hvor vi arbejder analytisk, hvilket er en vigtig funktion når vi skal vurdere noget.

Funktioner:

Hvordan arbejder den logiske hjerne?

Den logiske hjerne arbejder ved at bruge logik, fakta og data til at analysere og løse komplekse problemer. Her bliver der kigget på den viden som vi har og ud fra dette drager vi konklusioner og finder løsninger. Vi basere altså vores beslutninger på det vi ved, det vi kan finde ud af, og det vi kan læse os frem til.

Derfor er det også naturligt at se den logiske hjernehalvdel som stærk inden for sprog og matematik, hvor vi kender til grammatik og formler som vi ved at vi skal følge. 

Det er med den logiske hjerne, at vi skaber struktur omkring ting, og gør det lettere at overskue, hvordan vi skal gå til det. Dermed kan man også sige, at det ofte er den logiske hjerne vi bruger til at udvikle strategier, som ofte er baseret på evidens i form af data eller viden.

Hvorfor er det vigtigt at forstå forskellen?

Fordelen ved at kende forskellen på den kreative og logiske hjerne, er at det giver dig mulighed for at skabe bedre løsninger. Det kan du gøre ved at bruge dem skiftevis og på den måde øge dit kreative output og kvaliteten af det.

Ved at kombinere, at du både er kreativ og logisk tænkende kan du finde frem til innovative og praktiske løsninger på komplekse udfordringer. 

Her kan du understøtte din kreativitet med konvergent og divergent tænkning, som er en nem model til effektivt at få begge hjernehalvdele i spil. 

Så ved både at udvikle den kreative og logiske hjerne kan du opnå bedre færdigheder indenfor problemløsning, der kan være til stor gavn i dit liv når du støder på en udfordring.

Hvordan kan en logisk tænkende bedre få styr på sin kreativitet?

Hvis du er mest logisk og analytisk tænker du måske, at det er derfor du ikke er kreativ. Men sådan kan det ikke stilles op – Det handler mere om, at du ikke har fundet det rette system til at udnytte og udfolde din kreativitet. Du kan hurtigt blive bedre til at komme med kreative output, hvis du benytter de rigtige systemer.

En metode eller et godt system kan være en kontrolleret brainstorm, som en mindmap, hvor du gør din kreativitet håndgribelig og nemmere at håndtere.

Læs mere her om hvad kreativitet er

Kreativitet og logik er ikke nødvendigvis modsætninger til hinanden, men kan arbejde sammen for at skabe en dybere og mere nuanceret forståelse af verden og dens udfordringer.