en pige er i gang med at lave en kreativ præsentation

Kreativitet kan synes at opstå ud af det blå for de fleste, men det er en færdighed som kan udvikles og der findes forskellige metoder, som kan hjælpe din kreativitet på vej. Her kan du både kigge på centrale elementer i den kreative proces, og hvilket miljø du befinder dig i. Lad os kigge nærmere på, hvordan kreativiteten opstår.

Udforskende kreativitet: Hvordan den opstår og udvikles?

Det er godt at forstå, hvad kreativitet er – Det er kort sagt vores evne til at løse udfordringer ved at skabe sammenkoblinger mellem vores viden og erfaring. 

Det bruger vi til at generere nye og værdifulde idéer og koncepter, der kan løse de udfordringer som vi står overfor.

Du kan betragte kreativitet som en proces snarere end en magisk egenskab, som kun få er i besiddelse af. 

Kreativitet er når vi udforsker problemstillinger og kommer frem til løsninger på det. Til at løse det arbejder vi metodisk med vores viden og erfaringer til at udvikle idéer, der kan løse det.

Det er ikke en unik egenskab, som kun er for de få. Vi bruger alle vores fantasi og kreative evner fra tid til anden.

Det betyder også, at du let kan udvikle dem ved at øve dig med de rigtige metoder.

De centrale elementer i kreativitetsprocessen

Tre af de centrale elementer, når du skal være kreativ er at tænke ud af boksen, skabe sammenhænge mellem elementer, der ved første øjekast ikke synes at have noget tilfælles og din intuition.

Tænk ud af boksen

Det er vigtigt at kunne tænke ud af boksen når du skal være kreativ, fordi du skal være villig til at udfordre normer og tænke anderledes. Selvom en idé i første øjekast virker fuldstændig urealistisk kan det sagtens være, at det er fordi du forholder den til eksisterende normer. 

Men nogle gange skal vi turde at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger. 

Prøv bare at tænk over, hvad folk havde sagt dengang idéen om en mobiltelefon kom frem? De fleste tænkte nok, at det var helt absurd, at man kunne have en bærbar telefon. Nu er de fleste sikkert meget glade for, at der var nogle som turde tænke i muligheder i stedet for begrænsninger. 

Lær at skabe sammenhænge

En ting som mange ikke tænker over, er vigtigheden af at kunne se og skabe sammenhænge mellem koncepter og elementer, der ved første øjekast ikke synes at have noget tilfælles. Det er her vi kan skabe unikke idéer og tillade os at prøve mange forskellige ting af.

Hvad kunne der fx ske, hvis du skulle forbinde en stol og en skraldespand?

Jeg er sikker på, at du får nogle idéer allerede nu, fordi du straks går i løsningsmode, hvor du kan gøre brug af dine kreative kræfter. 

Et andet eksempel er, hvad der skete, da der var en som lavede en forbindelse mellem en arbejdsmappe og en stationær computer. Det gav os den bærbare computer.

Så som du kan se, har du hurtigt adgang til dine kreative ressourcer, og det kræver ikke noget specielt talent. 

Brug din intuition

Nogle gange får vi en fornemmelse af, at det her kunne være løsningen på mit problem. Det skal vi lære at lytte til, fordi det er vores intuition, der gennem vores underbevidsthed giver os én mulig løsning på vores problem.

Det sker ofte når vi har arbejdet med en udfordring, og lagt den til side i lidt tid. Så arbejder vores underbevidsthed videre med problemet og finder løsninger på det. Inden for design kalder man ofte denne fase for inkubatorfasen, hvor en løsning modnes i ens underbevidsthed og kommer frem når den er klar.

Skab det perfekte kreative miljø for succes

Det miljø, vi befinder os i, påvirker ofte vores kreativitet mere end vi tror. Ved at skabe et miljø, hvor du er omgivet af inspiration i form af farver og ting, kan du fremme din kreativitet.

Derudover kan det hjælpe at arbejde sammen med forskellige mennesker. 

Som mennesker finder vi typisk sammen med mennesker, der minder om os selv, men når vi skal være kreative, er det godt, at vi er forskellige. Det bringer forskellige synspunkter og idéer til bordet, som vi kan arbejde videre på ved at skabe nye og unikke sammenhænge mellem de forskellige synspunkter. 

En sidste faktor der er meget vigtig, er at acceptere at kreativitet tager tid. Giv dig selv tid til at tænke, udforske og udvikle dine ideer. Som nævnt ovenfor arbejder man tit med inkubatorfasen inden for design, og dens vigtigste ressource er tid. Så vær tålmodig i din kreative proces.

Kreativitetens Proces: Fra udfordring til løsning

Nu skulle du gerne have en forståelse for, hvordan vores kreativitet opstår, men måske vil du gerne vide mere om, hvordan du aktivt kan bruge den til problemløsning. 

Her skal du starte med at finde den udfordring, du vil arbejde med, og så metodisk arbejde med den trin for trin. 

Du skal være villig til at prøve forskellige tilgange og justere løbende, som du bliver klogere. Ved du ikke, hvor du skal starte, så start med at få lidt viden omkring det, og opsæt begrænsninger som målgruppe, størrelse eller hvad der ellers giver mening i dit tilfælde. Skab unikke sammenhænge mellem koncepter og udvikl så dine idéer.

Lad ikke din frygt begrænse din kreativitet

En af de store farer når vi skal være kreative er vores frygt for at begå fejl, men du skal ikke se det som fejl. Se det derimod som viden, i form af indsigter og forbedringer, der får dig tættere på den rigtige løsning til din udfordring. Vi bliver kun bedre, hvis vi begår fejl, ellers står vi stille og udforsker ikke nok.

Den kreative proces slutter aldrig

Den kreative proces slutter aldrig, derfor skal du altid være åben for at reflektere over dine idéer og forbedre dem over tid. 

Dette gælder dog først når du står med et færdigt koncept, da vi skal tillade os selv at arbejde med en deadline og så acceptere hvordan konceptet er blevet.

Herefter kan vi efter noget tid, når vi er blevet klogere på konceptets udfordringer, ændre eller forbedre det.