
Kreativ tænkning er en måde at se verden på, hvor du kigger efter muligheder i stedet for begrænsninger. Ved hjælp af kreativ tænkning kan du udfordre og udforske din tankegang til at tænke anderledes og komme på nye idéer. Kreativ tænkning kan være en god måde at tackle udfordringer og finde frem til unikke løsninger. Lad os udforske hvad kreativ tænkning kan gøre for dig.
Hvad er kreativ tænkning?
Kreativ tænkning er en proces, hvor du kan komme med idéer helt uden vurderinger. Her er det tilladt at generere nye idéer og bygge videre på andres idéer i stedet for at vurdere dem. Det giver et frirum, hvor du kan komme på nye perspektiver og løsninger på problemer.
Den kreative tankegang er altså en form for løbende brainstorm, hvor der bliver bygget videre på idéer.
Er du i tvivl om, hvad det vil sige kan du ofte se det på børn, hvis de leger en leg, så bygger de pludselig videre på den og legen får lov til at udvikle sig i processen.
På samme måde kan dine idéer udvikle sig, hvis du giver dig selv lov til at bygge videre på dem uden at være logisk tænkende, kritisk eller vurderende undervejs.
Det er nemlig den største dræber til kreativ tænkning. Lad flowet gå sin gang, og vurder så efterfølgende.
Læs mere om hvad kreativitet er her
Forskellige former for kreativ tænkning:
Der er forskellige former for kreativ tænkning, der kan benyttes på forskellige tidspunkter og som hver især hjælper din idégenerering. Herunder er listet 3 forskellige, men der findes også andre typer, men disse 3 er et godt sted at starte.
- Divergent tænkning – Her skyder du med spredhagl og finder på så mange idéer som muligt, dette kan du kombinere med konvergent tænkning, hvor du hele tiden bliver klogere og klogere på en potentiel løsning.
- Konvergent tænkning – Her indsnævrer du de idéer som du har, så du står tilbage med de bedste idéer. Disse idéer kan du så udfolde igen gennem den divergerende tænkning.
- Lateralt tænkning – Her starter du med en konkret udfordring og finder på tilfældige ord eller objekter, som du forbinder med din udfordring. Det får dig til at tænke ud af boksen og komme med nye og anderledes idéer.
Hvordan praktiserer man kreativ tænkning?
Som du nu ved så kræver kreativ tænkning, at du tænker anderledes, og derfor kræver det også at du er modig og tør at udfordrer din komfortzone. Det er svært at tænke kreativt, hvis du ikke er villig til at gå bort fra logisk tænkning og tænke anderledes end det sædvandlige.
Men en god måde, at komme i gang med at praktisere den kreative tankegang er ved benytte forskellige metoder.
De tager det logiske ud af ligningen, da du nu følger en metode og det dermed føles logisk at gøre, hvad der skal til for at denne metode fungerer.
Du kan benytte metoder som brainstorming, mind mapping, eller du kan benytte nogle af de forskellige former som nævnt tidligere i form af divergent, konvergent og lateral tænkning.
Har du ikke arbejdet med det før?
Så vil du opleve at de første par gange godt kan være lidt svære, og du ikke rigtig synes at du oplever de resultater du ønsker.
Men ligesom med så meget andet, så gør øvelse mester og du vil hurtigt forbedr din kreativitet igennem regelmæssig træning. Her vil du blive bedre til at eksperimentere og udforske forskellige tilgange som vil føre til bedre problemløsninger.
En god tommelfingerregel er at det kræver 20 forsøg, før du begynder at forstå tankegangen bag og bliver bedre til at se mønstre og kombinere ting.
Hvorfor er kreativ tænkning vigtigt?
Nu ved du lidt om hvad og hvordan kreativ tænkning fungere, men hvorfor er det vigtigt for dig?
Den kreative tænkning er essentiel for dig, fordi den styrker din evne til at tackle udfordringer og finde frem til unikke løsninger. Det kan bruges i alle livets scenarier, hvor du kommer ud for en udfordring, der skal løses.
Derudover er kreative tanker fundamentet for at skabe nye og innovative løsninger på udfordringer. Dette kan du gøre fordi du er blevet i stand til at skabe mønstre og se sammenhænge mellem ting, som du ellers ikke ville tænke passer sammen.
I den verden vi lever i, hvor teknologien forandrer sig hurtigere end vi kan nå at skifte tøj, så er det godt at være omstillingsparat og det hjælper din kreative tankegang dig til at blive.
Skal du så udvikle din kreative tankegang?
Kreativ tænkning er en værdifuld færdighed, som alle kan og bør lære og udvikle. Det er en proces hvor du kommer til at udfordre normer, tænke anderledes og skabe noget nyt. Når først du er blevet vant til at praktiserer den, og kan se, hvorfor den er vigtig, kan du skabe positive forandringer i verden omkring dig. Så tag udfordringen op og udforsk din kreative side!