
I en tid med ubegrænset adgang til information er det paradoksalt nok blevet mere udfordrende end nogensinde at opretholde vores kreativitet. Vi lever i en æra, hvor vi konstant søger ny viden, men ender med at blive fanget i en cyklus af overfladisk information, der sjældent omsættes til reel værdi. I denne blog ser vi på, hvordan denne konstante jagt efter data kan hæmme vores evne til at skabe, og hvad vi kan gøre ved det.
Besættelse af viden
Verden ændrer sig lynhurtigt og fra at vi tidligere kun fik information gennem aviser, bøger, radio, fjernsyn og hinanden. Så har vi pludselig adgang til et overflødighedshorn af information non stop gennem internettet og vores smartphones.
Denne viden kan være en berigelse, men den kan også føre til en besættelse af at opsuge alt og hele tiden søge mere viden, uden at vi bruger den til noget.
Fordi vi får så mange forskellige input kan det være svært for os at udvælge og filtrere i, hvad vi skal bruge informationen til og om den er gavnlig for os. For mange af os kan vi blive helt overvældet af alt den information som er tilgængelig.
Overforbrug påvirker vores kreativitet
Vores jagt på information starter måske med et fokus på inspiration, men inden vi får set os om springer vi fra en artikel til en video til en podcast. Denne informationskarrusel påvirker vores evne til at reflektere og fordybe os i et emne. Da det kræver tid og måske er vi pludselig kommet på afveje i vores søgen fordi algoritmerne begynder at skyde med information om helt andre emner.
Det skaber et mentalt overload, hvor vi bliver fyldt op med information, der ender med at gøre os mere forvirrede end da vi startede – Fordi vi modtager så mange forskellige nuacner af et emne, som vi måske ikke er enige i. Vores hoveder vokser sig større og større med alt den information vi indtager og inden vi får set os om er informationshovedet den nye øldunk.
Dette overforbrug af information kan være en forhindring for at være kreativ, fordi vores sind ikke får tid til at udfolde de idéer og input som interessere os.
Den Kreative Blokade
For at være kreative har vi brug for rum og tid til at udfolde os. Her kan den konstante strøm af ny information skabe støj, der forhindrer kreativiteten i at trives. At være kreativ handler om at skabe forbindelser mellem de informationer vi har. Derfor kan det påvirke vores kreativitet hvis vores sind bliver overbelastet med input, det kan føre til at det bliver sværere at genere nye idéer.
Dermed kan alt den information føre til en kreativ blokade, fordi sindet aldrig får ro til at skabe de nødvendige sammenhænge for at være kreativ og på den måde kan det begrænse vores evne til at innovere og skabe nyt.
Du kan læse mere om, hvorfor det kan være svært at være kreativ her
En kreativ balance
Selvom vi har brug for information og nye input, er det vigtigt at finde en balance mellem at opsøge viden og omsætte den til handling.
Vi bliver derfor nødt til at være mere selektive og bevidste om vores informationsforbrug, hvis vi vil fremme vores kreativitet.
En måde at gøre dette på kan være at indføre daglige perioder med fokuseret arbejde, hvor der reflekteres og udvikles på den information, der er blevet opsøgt.
Afrunding
At navigere rundt i informationsjunglen og finde de gode frugter til vores kreativitet kan være en udfordring i vores moderne tid. Det kræver at vi bliver mere selektive i vores tilgang til information, og har en intention om hvad vi skal bruge informationen til. Det vil gøre at vi kan frigøre os fra den enorme informationsstrøm og hjælpe os med at genopdage vores sande potentiale indenfor den kreative verden.