
Det virker måske simpelt og som noget der ikke helt passer, men du kan let komme på kreative idéer ved at stille spørgsmål. Det er noget som vi alle sammen kan gøre, men det kræver at du ved, hvornår du skal stille spørgsmål og hvordan du skal bruge det. Har du først lært det bliver det din genvej til mere kreativt arbejde.
Hvor spørgsmål hjælper din kreativitet
Spørgsmål kan hjælpe din kreativitet i alle faser, hvor du udvikler noget. Det kan være helt fra den spæde start, hvor du stadig er i gang med at komme med idéer til de afsluttende detaljer af et projekt. Ved at stille spørgsmål får du dine tanker i gang, og gør det muligt at skabe nye kreative sammenhænge.
Du gradbøjer et emne og kommer til at se det på en ny og anderledes måde, der gør at du kan komme med nye input til at løse din udfordring.
Samtidig får det dine tanker til at opfinde løsninger på de udfordringer du står overfor. Derfor kan du med fordel stille spørgsmål til dit sind inden du skal arbejde på opgaven. Det vil resultere i, at dit sind har fundet frem til en masse mulige løsninger inden du går i gang. Dermed vil du hurtigere kunne finde frem til en løsning, når du sidder med det.
Hvorfor spørgsmål hjælper din kreativitet
Spørgsmål hjælper fordi at det får dig til at se en udfordring fra andre vinkler, eller du stiller spørgsmål til en normaliseret måde at gøre tingene på.
En af de bedste typer spørgsmål er hvorfor spørgsmål, fordi det får os til at tænke over, hvorfor tingene er som de er og om det ikke kunne gøres på en anden måde.
Samtidig er spørgsmålet med til at give os viden omkring en udfordring, der kan være med til at hjælpe os med at løse den.
Derfor er mange børn utroligt gode til at komme med hvorfor spørgsmål til alt, fordi det er den hurtigste måde at få en fornemmelse af verden på.
Børn har behov for at lære og det har du også, og med din nye viden bliver du bedre i stand til at løse den udfordring du udforsker.
Det giver dig adgang til din reflekterende hjerne, der begynder at skabe sammenhænge, der kan danne mulige løsninger til din udfordring.
Hvordan spørgsmål hjælper din kreativitet
Er du længere i din kreative proces, hvor du har identificeret en udfordring kan det være en god idé at stille hvordan spørgsmål.
De får dig til at sammenkoble forskellige elementer på kreative måder, som gør dig i stand til at komme på løsninger, du ellers ikke ville finde frem til.
Det kan være at du spørger “hvordan kan man gøre det uden hænder”
Her får du en konkret udfordring som kræver at du brainstormer over det og bare kommer op med en masse forskellige idéer.
Du får hurtigt prøvet en masse ting af og testet det.
Dette er den hurtigste vej til en god løsning, fordi du udforsker og eksperimentere med forskellige muligheder.
Hvilke spørgsmål skal du stille for at hjælpe din kreativitet?
Det kan være svært at sige hvilke spørgsmål du skal stille, men generelt er hv-ord rigtige gode at bruge, fordi de får dig til at tænke og skabe sammenkoblinger mellem forskellige ting.
Om du skal bruge hvorfor eller hvordan er afhængigt af den udfordring du står over for. Da de hver især kan bringe ny og spændende viden, der kan føre til kreative idéer.
Det kan dog være en god idé løbende at skifte mellem dem, for at få variation i din kreativitet og sørge for at du ikke får tunnel vision og ser dig blind for de mange muligheder.
Du finder hurtigt ud af, hvad kreativitet er og at du faktisk har nemmere adgang til den end du måske regner med.
Vi er alle født som kreative skabninger, så det handler bare om at finde ind til nogle af de evner som du mestrede som barn.